Gå til produktoplysninger
1 af 2

Granhøjgaard

Agnese D.O.C. Falerno del Massico - Hvidvin

Agnese D.O.C. Falerno del Massico - Hvidvin

Normalpris 105,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 105,00 DKK
Udsalg Udsolgt

1 kasse med 6 stk. til 500 kr. - SPAR 130 kr.!!!

Falanghina druen - Syditaliens hvidvinsperle - i sin absolutte topform.

Agnese er Vitis Auruncas fortolkning af den historiske Falanghina-drue – en af Syditaliens ældste og mest karakterfulde hvidvinsdruer. Vinen er på mange måder essensen af det landskab, som omgiver Vitis Aurunca, hvor Middelhavet, de vulkanske jorde og den varme syditalienske sol mødes.

Vinmarkerne ligger tæt på havet, og netop denne placering spiller en afgørende rolle for vinens personlighed. De kølige havbriser, som bevæger sig ind over markerne, hjælper druerne med at bevare deres naturlige syre og friskhed, selv under de varme somre i Campania.

Druerne høstes udelukkende manuelt, så kun de bedste klaser finder vej til vineriet. Efter høsten presses druerne nænsomt, og mosten gæres ved lave temperaturer for at bevare druens fine aromaer og den elegante frugtkarakter. Vinen filtreres og fermenteres ved lave temperaturer gennem hele fremstillingsprocessen. Ved konstant måling overvåges vinen og man sikrer, at den ikke bliver udsat for oxidering. 

Resultatet er en vin med en bemærkelsesværdig balance mellem friskhed, fylde og mineralitet.

I glasset fremstår Agnese lys og klar med duftnoter af citrusfrugter, hvide blomster, fersken og modne pærer. Under frugten finder man de salte og mineralske nuancer, som ofte forbindes med vinmarker tæt ved havet.

På ganen opleves vinen frisk og levende, men samtidig med en overraskende struktur og dybde. Hvor mange hvidvine primært fokuserer på lethed, formår Agnese at kombinere elegance med en næsten cremet fylde, som giver vinen stor gastronomisk anvendelighed.

Det er netop denne kombination af friskhed og kompleksitet, der ofte overrasker dem, som smager vinen for første gang.

Agnese passer naturligt til fisk, skaldyr, pasta, lette retter og friske oste, men den fungerer også fremragende som et glas på terrassen, hvor den bringer minder om havet, solen og det syditalienske landskab.

For familien Ceparano er Agnese mere end blot en hvidvin. Den er et udtryk for områdets maritime klima, den vulkanske jord og Falanghina-druens særlige evne til at skabe vine med både friskhed og personlighed.

Agnese vinen fremstår med en flot halmgul farve og har en utrolig fylde og eftersmag, som bliver ved med at give.

Drue: Falanghina

Årgang: 2025

Velegnet til fisk og friske oste.

Vinder af The WineHunter Award 2021, 2022 og 2023

Se komplette oplysninger

Besøg hos Vitis Aurunca - Den nye Serena rødvin

Et vineventyr fra Campania i Italien

Lidt uden for Napoli i Campania distriktet i Italien, midt mellem det mægtige Monte Massico bjerg og den sovende vulkan, Roccamonfina, nær Middelhavet og den historiske hærvej, Via Appia, ligger vinhuset, Vitis Aurunca, som blev grundlagt i 2007.

Find historien her

Vine fra Napoli til Nordjylland – et vineventyr er begyndt

Vinene stammer fra vinhuset, Vitis Aurunca, som er beliggende lidt uden for Napoli i Campania distriktet i Italien. Vitis Aurunca ejes og drives af familien Ceparano, som plantede de første vinstokke tilbage i 2008. Vinhusets område ligger 800 meter fra middelhavskysten, smukt omfavnet af Mont Massico bjerget og Roccamonfina vulkanen. Der produceres i dag rød-, rosé- og hvidvine, samt mousserende vine og den første årgang udkom i 2014, og viste fra start af et helt unikt potentiale. Vinene lagres både på ståltanke og nye franske egefade.